(Rundetårn):
Kong Christian 4. opførte i København det endnu bestående, højst originale bygningskompleks bestående af Trinitatis Kirke og Rundetårn. Koordinaterne er 55°40’53?N, 12°34’33?E. Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i 1656
Ordet Trinitatis (genitiv af lat. Trinitas, "Treenigheden") alluderer muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang til universitetsbiblioteket som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes universitetes astronomiske observatorium.
I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed som blev hjemløs efter ødelæggelsen i 1807). I 1861 flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på voldarealet på Øster Vold.
Rundetårn har ikke trapper, men i stedet en stejl, snoet gang belagt med mursten på højkant, der går op til en udsigtsplatform øverst. Rundt om udsigtsplatformen på toppen står et smedejernsgitter fra 1643, lavet af Christian d. 4.s hofsmed Caspar Fincke.
Fra begyndelsen var en vigtig del af tårnets funktion at være astronomisk observatorium, og så berømte videnskabsmænd som Ole Rømer har arbejdet i observatoriet. Den forskningsmæssige brug af stedet er dog for længst opgivet, men siden 1929 har der været folkeobservatorium under kuplen på tårnets top. Se stedets hjemmeside (henvisning herunder) for åbningstider.
Tårnet er ikke noget "kirketårn": Klokkerne er anbragt i en tagrytter i kirkens modsatte ende.
Inskriptionen
Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter tetragrammatonnet. Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription, en rebus. Christian 4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.
Den rette lære (DOCTRINAM) og (ET) retfærdighed (sværdet) led (DIRIGE) Gud (HWHJ, konsonantskriften hebraisk som skrives fra højre mod venstre, altså JHWH, med middelalderlige vokaltegn for Adonaj (min Herre) under, ialt Jehova) ind i (IN) hjertet (det røde hjerte) på den kronede (kronen) Christian IV (C’et med firtallet i), 1642 (1642 er året for Rundetårns fuldendelse).
Indsendt af: Anonym
Billigrejse.dk - Find de billigste rejser
|